Min mor har tegn på demens, hvad skal jeg gøre? Er diagnosen vigtig?
Hej Jeg er en pige på 25 som er efternøleren i familien, som består af min mor, far, storebror og storesøster. Jeg står i den situation, at min mor er blevet meget glemsom over de sidste 3 år. Det går meget op og ned. På dårlige dage kan hun ikke med sikkerhed sige, hvad hun har fået til aftensmad samme aften, eller fortælle, hvad hun har lavet om dagen, og hun fortæller ofte samme historie igen og igen, og det er svært at fortælle hende ting, som går en på, idet hun har glemt hvad man har sagt kort tid efter. Derudover er hun enormt initiativløs, og ønsker ofte at blive hjemme fremfor at tage ud og spise eller til andre sociale arrangementer, som min far ellers ønsker at tage til. Hun er dog på intet tidspunkt depressiv og er altid i godt humør, når jeg besøger hende. Hun forsøger ofte at skjule hendes tilstand, og det er som om, at hun ønsker at fortrænge hendes hukommelsesproblemer. Min familie har givet op på at få stillet en diagnose, idet en udredning vil medføre, at hun ikke kan køre bil etc., og vi føler, at hun på en eller anden måde umyndiggjort - og dermed formentlig vil gøre hende ked af det, depressiv mv. hvis hun får stillet diagnosen. Derudover er det svært at få hende til en udredning, når hun selv fortrænger den tilstand hun er i, eller i hvert fald ikke vil anerkende det. Mit spørgsmål er egentlig, om en diagnose egentlig er nødvendig i en situation som min mors? Der er jo ingen egentlig behandling, som kan stoppe hendes tilstand. Og vi har diskuteret i familien, om det egentlig ikke bare mere for de pårørende skyld, at denne bliver stillet fremfor personen med sygdommen? Mvh Elisabeth
Svar fra Demenslinien:
Kære Den bekymrede datter
Når din mor ikke bliver udredt, ved man heller ikke, om hun har en sygdom eller tilstand, som kan behandles. Det lyder, som om familien allerede har stillet diagnosen demenssygdom, men der kan være mange andre årsager til hukommelsesproblemer, så som for lavt stofskifte, vitamin mangel, stress, depression, hjernetumor, blodpropper m.m.
Det er derfor vigtigt, at hun taler med sin praktiserende læge, som kan sørge for, at der tages blodprøver og evt. laves en hjernescanning. På den måde kan det sikres, at hun får en behandling, hvis der er tale om en tilstand, som kan behandles.
I er bekymrede for at din mor ikke kan køre bil, hvis hun får stillet en diagnose. Der er dog ikke sådan, at man automatisk mister retten til at køre bil med en demensdiagnose. Det bliver vurderet løbende om evnen til at køre bil er tilstede eller, om det er uforsvarligt både af hensyn til personen selv og til andre trafikanter. Selvom der ikke stilles en diagnose og din mor har en demenssygdom, vil det på et tidspunkt være uforsvarligt, at hun køre bil - det gør altså ingen forskel, om der er en diagnose eller ej.
I er bekymrede for, om hun ville blive trist og ked af at få stillet en diagnose. Det vil hun med stor sandsynlighed blive , men der er samtidig også en fare for, at hun ikke får hjælp, støtte og tilbud om aktiviteter, som ellers kan være med til at give hende livskvalitet. Din mor skal selv være med til at tage beslutningen om at blive udredt og husk på, at I ikke kan sige, at der er tale om demens før hun er blevet udredt.
I hverdagen er en diagnose måske ikke så vigtigt, men med en diagnose ved man, hvad man har med at gøre, der er måske et tilbud om behandling og døre vil åbne sig til støtte for din mor og hele familien.
I kan tage fat i kommunens demenskoordinator, hun kan komme på besøg for en snak med din mor og hele familien. hun kan med sin faglige viden og vurdering være med til at finde den bedste løsning for din mor og jer.
I er også meget velkomne til at bestille en videosamtale hos os, hvor hele familien kan deltage, her vil I kunne få hjælp til at afdække, hvad der skal ske i fremtiden.
Du/ I er altid velkomne til at ringe til Demenslinien på 58505850 for en uddybende samtale.
Med venlig hilsen
Demensliniens rådgiver
P.S. Vidste du, at Alzheimerforeningen udelukkende er finansieret af frivillige bidrag?
Vores gratis rådgivning på Demenslinien er derfor afhængig af din og min støtte.
Vil du være med til at sørge for, at andre også kan få glæde af vores rådgivning, kan du give os et bidrag.